En i første omgang ukendt vinder af PartyPokers 500.000 dollars garanterede søndagsturnering og 140.000 dollars den 12. februar er blevet diskvalificeret og frataget sin præmie.
Og som følge heraf er de øvrige gevinstmodtagere tilsvarende rykket en plads op i præmierækken.

Det er kommet frem gennem online-fora, at der bag vinderen, som hed ’AblackCar’, gemmer sig spilleren ’JJProdigy’. Han ikke kun anses af mange for at være en af internettets top-ti spillere, men han spillede også med den omtalte søndag i PartyPokers 200 dollar buy in turnering.

Besse's konto
Inde på et forum forsvarede JJProdigy sig efterfølgende med, at han havde oprettet den anden konto til sin bedstemor, så hun også kunne spille onlinepoker, og det var først efter, hun havde spillet sig langt ind i turneringen, at JJProdigy tog over, hævdede han.

Senere er han dog gået til bekendelse og har indrømmet den rigtige historie. Den anden konto blev oprettet i slutningen af 2005, og gennem hele turneringen havde han spillet fra begge konti. Han siger, at han kender mange andre spillere, der gør det samme, uden onlinesiderne er klar over det.

Lukkede konti
Straffen fra PartyPoker faldt prompte. Tilbagekaldelse af alle penge vundet og lukning af de involverede konti. Siden har også PokerStars kigget JJProdigy efter i sømmene, og også her blev der fundet ’uhensigtsmæssig adfærd’, og JJProdigy har fået lukket sin konto.

Til spillere, der har flere konti på samme computer eller flere computere i det samme hus, er der dog ikke den store grund til at være nervøse. Så længe man sørger for ikke at deltage i de samme turneringer og undgår at sidde ved de samme cash-borde, skulle man være sikker på ikke at ende i den samme situation som JJProdigy.

asd