Gustav Hansen ligger efter førstedagen med helt fremme som nummer 13 i WPT-turneringen 'Bay 101 Shooting Star' i Californien.

De 250 spillere til start på dag ét i 10.000 dollars turneringen blev barberet ned til kun 60 spillere, som nu kan holde sig en velfortjent hviledag, mens sidste halvdel af det i alt 500 mand stærke felt i nat dansk tid udkæmper dag 1B.

25 topspillere havde hver en bounty på 5.000 dollars hængende over hovedet, som ville gå til den spiller, der kunne slå dem ud. Af disse var Gus én af kun fem overlevende, og da dagen var omme havde han raget 65.100 chips til sig. Chipleaderen i turneringen har 125.100.

Blandt de 20 bounty-spillere, som allerede er røget ud af turneringen var Kathy Liebert, Erik Seidel, Phil Hellmuth, Phil Ivey, Michael Mizrachi, Daniel Negreanu, Men "The Master" Nguyen og Scotty Nguyen.

asd