Drama med dansk sejr på Party Poker i nat

Et mindre drama udspillede sig i nat på Party Poker, da søndagsturneringen med 2.067 deltagere og 750.000 dollars i præmiepuljen løb af stablen.

Hele tre danskere, Henrik Witt, Morten Erlandsen og Frederik Hostrup, havde fundet vej til finalebordet, der så sådan her ud, inden de gik i gang:

SuperMazak 1.999.600
Dynamisk (Frederik Hostrup) 1.822.000
tibster24 1.220.000
AADobleA 1.030.000
IcyPots 928.000
Jeffreyr 884.000
witten (Henrik Witt) 792.000
ReydelMundo1 702.000
Falchen (Morten Erlandsen) 465.000
NoxirE 370.000

Men selv om Erlandsen og Witt begge lå nede i finalefeltet, endte alle tre danskere i top fem.

Henrik Witt aka witten måtte som den første lade livet som nummer fem i turneringen, efter han røg all in preflop og tabte med AK mod to ti'erne. Witt ramte ellers en konge på floppet, men modstanderen ramte flush på riverkortet.

Henrik Witt stod for en sjældent set comeback i turneringen, da han med omkring 30 spillere tilbage i turneringen tabte en afgørende hånd. Witt var på det tidspunkt efterladt med sølle 9.300 chips og en average på knap 350.000. Men figtede sig via en række all-ins tilbage over average på under to runder.

Med witten ude gik de resterende fire spillere med SuperMazak i spidsen til forhandlingsbordet. Men de kunne ikke blive enige om at lave en deal og spillede videre.

Et kvarter senere lå Frederik Hostrup suverænt i spidsen, og spillerne gik på ny til forhandlingsbordet. På det tidspunkt så stillingen sådan her ud:

Dynamisk 4.201.714
SuperMazak 2.235.173
Falchen 2.065.057
IcyPots 1.833.034

Denne gang blev spillerne enige om at dele de fire første præmier i forhold til chipcount, og dermed sluttede Hostrup helt på toppen af Party Pokers søndagsturnering for sjette gang.

Hostrups præmie blev på godt 104.000 dollars.

"Jeg valgte at tage dealen, fordi blinds var så høje, og fordi jeg på den måde fik mere, end jeg kunne have fået for en andenplads," forklarede Frederik Hostrup til Ace umiddelbart efter sejren.

"Tre danskere på finalebordet er en flot overrepræsentation, og det er en stor sejr for dansk poker," sagde formanden for Dansk Poker Forbund.
asd