WSOP: Dejlig dansk start i Main Event - 'Kipster' bedste danske videre!

WSOP Main Event #73 er skudt igang - og jagten er gået ind på at finde verdensmesteren 2019.

De danske spillere på dag A1 havde en fest, og 11 af de rød/hvide er videre - flere med pæne stacks. I front som chip leader ligger dog amerikaneren Bryan Campanello, der havde en fantatisk dag og samlede 417.500 i chips, efterfulgt af landsmanden og 2nd chip leader Raymond travis Rice med 335.000.

Bedst placerede dansker er Jesper 'Kipster' Hougaard med en stack på 190.000. Da chipsene var i posen fik John 'Tøms' følgende kommentar fra Kipster:

- Havde sådan en startdag hvor det var svært at sætte en fod forkert. Fik rigtig mange premium starthænder og floppede sets, flushes osv. Blev taget i et medium størrelsebluff, men ellers bestod dagen primært af valuebets og det gør det alt andet lige lidt nemmere at akkumulere chips. Havde i øvrigt også et bord uden chefer. Tager det én dag af gangen, har ikke spillet hold em siden Main Event sidste år, så gør mig ingen illusioner om, at jeg skal ud og bulldoze mig igennem feltet. Men Main Event er en sjov turnering og hvis først man får en fin stack, som jeg har et godt udgangspunkt for nu her, så opstår der mange muligheder for at lægge pres på folk, hvis eneste mål er overlevelse. Her 'Hougaard's dejlige stack.

kipsters stack i vegas

Vi havde også fat i Mick Heder, der havde følgende kommentar:

Vi havde haft en lang session dagen inden, så vi var sent oppe 😊 vi røg hen på Rio omkring kl 17 og stod i kø i 45min for at registere os. Jeg var ret træt og sulten da jeg ankom .. så det første level var ret pres og tabte 1/6 af stacken .. samtidig med bordet var knap så godt 😕 brynn kenney havde direkte pos på mig. Heldigvis får jeg grinded mig fint tilbage og vinder en 3 vejs pot med 89 i spar på QJT (2spar) mod AK og QQ 😊 og derfra tog det bare fart... ramte godt og spillede godt. Man håber jo altid at gå dybt men der er bare så lang vej😅 så pt tager jeg bare en dag af gangen og prøver at gøre mit bedste. Men et cash må være første mål.

Vi er også så heldige af havde en danske kvinde videre til lørdagens dag 2 - dette i form af Danmarks vel nok smukkeste kvindelige pokerspiller Camilla Reventlow. camilla sad til bords med et par chefer på sin vej, men hun kan ikke sætte navne på dem, så de har sikkert ikke gjort stort indtryk på Camilla.

 Her de danske counts:

28. Jesper 'kipster' Hougaard, 190.000
45. Henrik Hecklen, 175.200
59. Mick Heder 167.100
61. Ronni Borg, 167.100
180. Lars Bønding, 122.200
202. Morten 'MortenVM' Mortensen, 116.900
251 Camilla Reventlow, 108.100
292. Sebastian Percy-Smith
516. Jacob Madsen, 69.700
839. Jacob Rasmussen, 31.800
872. Benjamin Jensen, 26.000

Acemag følger alle danskerne hele vejen og vil forsøge at få sat ord på fra spillerne.  I skrivende stund spilles dag 1B og her er det kun lykkedes at finde en dansker, nemlig Frederik Brink(56.000 Chips), som sammen med bl.a. Daniel Neugranu, Todd Brunson og Mike Sexton forsøger at spille sig videre i Main Event.