Se mandagens danske finaleborde på PokerStars

Vi lægger frisk ud med Jonathan 'X_zola25' Skovsen, der næsten med garati napper et finalebord, når han sætter sig til onlinefilten. I går mandag fandt han vejen til finalebordet i High Roller Club $1.050 Mpnday 6-max, hvor det blev til en 5. plads til $3.681. Turneringen blev vundet af en russer, og svenskeren Simon 'C.Darwin2' Mattsson blev runner up til $13.104.

Også Rasmus 'RasA86' Agerskov ofrede nattesøvnen for en gang onlinepoker. Klokken 20:00 satte han sig til tasterne i Bounty Builder $33 - klokken 06:12 var vinderen fundet, og det blev desværre ikke Agerskov, da han røg ud som nummer 3 til $2.509 plus $650 i Bounty.

Det blev til en dansk sejr i Hot $22. Ud af de 1.640 endte 'ChampOlsen' med at spille mod to hviderussere - han slog dem begge og cashede førstepræmien på $4.518.

Danskeren med nick 'I_KAS-I ramte i andet forsøg en 5. plads i $215 Monday 6-Max, og den placering blev betalt med $3.409.

I Hot $82 endte danskeren 'thorm1' heads up mod en spiller fra Argentina. Desværre løb argentineren med sejren, men som runner up til 'thorm1' $1.836.

Der er endnu et danske finalebordcash på vej. I $109 Monday 6-Max Late Editioner der 7 spillere tilbage. Danske 'DonkeeYD' ligger lige nu nummer 5. Der er $7.088 til vinderen.