'golddigger03' og 'JackRipperJr' bedst på halvfesen dansk onsdag

De danske pokerspillere havde en fesen onsdag på PokerStars, hvor 'golddigger03' og 'JackRipperJr' hentede de største turneringscash uden en sejr. 

'JackRipperJr' fortsætter med at hente dollars. I går blev det til et skud i High Roller Club $1.050 Daily Cooldown, hvor der kun var 20 deltagere. Den svenske pokerhaj Simon 'C.Darwin2' Mattsson fyrede tre skud af i turneringen, men røg som 5'er og uden betaling, der gik til top 3. Og netop en 3. plads var hvad 'JackRipperJr' hev hjem til et cash på $3.995 plus $750 i bounty.

jackripperjr tredjeplads

'golddigger03' spillede, sammen med 1.102 andre, med i Big $33. Danskeren spillede sig på finalebordet og til heads up, hvor han desværre måtte se modstanderen fra Belgien løbe med sejren. Som runner up fik 'golddigger03' $2.406.

golddigger03 runner up i big33