Danske 'Jemisis' to gange runner up søndag

Der spilles DM i Poker, og det har måske taget lidt fokus væk fra søndagens onlinepoker. I hvert fald må vi efter en gennemgang af søndagens resultater på PokerStars konstatere, at det blev til en tynd kop te, set med danske øjne. 

Eneste danske spiller der glimtede i mørket var 'Jemisis'. 

'Jemisis' var tæt på en dansk sejr i søndagens $22 Double Deuce Turbo. Ud af de 3.446 deltagere med 1.064 re-entries spillede 'Jemisis' sig på finalebordet og til heads up. Desværre gik sejren til modstanderen fra Brasilien, der tog en førstepræmie på $11.199. Som runner up cashede 'Jemisis' $5.597, hvilket må sides at være en fin tilbagebetaling på en investering på 22 dollars.

jemisis runner up i double deuce

'Jemisis' var også tæt på en sejr i $215 NL08 Sunday Supersonic. Efter en tur på finalebordet var 'Jemisis' igen klar til en heads up duel, men også denne gang måtte danskeren 'nøjes' med en andenplads. Dette gang til et cash på $3.451.

Jemisis runner up i Sunday Supersonic

Hvad de danske spillere ikke formåede, det klarede de svenske pokerchefer.

Simon 'C.Darwin2' Mattsson nappede, som så ofte før, en søndagssejr. I går vandt han High Roller Club $1.050 Sunday HR til et cash på $35.079.

Den svenske turneringshaj Niklas 'Lena900' Åstedt vandt High Roller Club $1.050 Sunday Supersonic Hyper-Turbo til $19.998, da han heads up slog 'Pimmss' heads up.